Logo
Parodontose
Sunde tænder og sundt tandkødTænderne sidder fast i kæbeknoglerne, og uden på knoglerne ligger tandkødet. Det er kun selve tandens krone, der er synlig, mens tandroden normalt ikke ses. Nærmest tandkronen bukker tandkødet rundt og fæstner på tanden og knoglen. Herved dannes tandkødslommen (pochen), der ved normale sunde forhold er 2 - 3 mm dyb.

Sundt tandkød er lyserødt og svagt nubret i overfladen. Selv ved langvarig og grundig tandbørstning samt ved brug af tandstikker eller tandtråd vil det sunde tandkød ikke bløde.
Hvordan man forebygger sygdomme i tandkød og kæbeknogle.Hvis man vil forhindre sygdomme med varige skader på tandkød og kæbeknogle, er det nødvendigt, at tænderne holdes helt rene og uden belægninger. De fleste skadelige belægninger kan fjernes med en tandbørste. Mange skal desuden bruge tandstikkere eller tandtråd for at holde rent i tandmellemrummene.

Tandlægen eller tandplejeren giver den nødvendige vejledning. Tænder og tandkød skal med jævne mellemrum kontrolleres af tandlægen/tandplejeren, da man ikke altid selv kan opdage sygdommen.

Da tobaksrygning kan forværre selv svage tegn på tandkødsbetændelse og parodontose, anbefales rygestop.
 
Vestergade 20
6800 Varde
Tlf. 75 22 02 60
info@vardetand.dk

Åbningstider:
 
 Mandag:8.00 - 15.00
 Tirsdag:8.00 - 17.00
 Onsdag:8.00 - 17.00
 Torsdag:8.00 - 15.00
 Fredag:8.00 - 15.00